Historie
Fra start til 1996
“Smidstrup Strand Grundejerlav – Kapitler af grundejerlavets historie”. Udgivet ved lavets 60 års jubilæum i 1996.
Fra 1996 til 2011:
Beretning om Smidstrup Strand Grundejerlav’s sidste 15 års historie
FORMÆND OG BESTYRELSE.
I året 1996 gik Herman Jansen af som formand efter en dramatisk generalforsamling. Efter ham indtrådte Jørgen Nyboe på Jansens anbefaling, men holdt kun til 1997 (afgik på grund af dårligt
helbred) hvor Tage Ejbøl konstitueredes. År 2000 ønskede Ejbøl ikke at fortsætte. Vibeke Skovbogaard-Olsen blev valgt til formand og sad i 8 år, indtil Leif Gudnitz tog over 2008.
En ildsjæl, vi havde glæde af i mange år, var Grethe Nielsen (hustru til tidl. kasserer Poul Nielsen) der styrede økonomien i 17 år, men som gik af i 1999 på grund af alder. Da havde de passet kassen i ialt 31 år.
KONTINGENT OG MEDLEMSTAL.
Kontingentet forhøjes år 1998 fra 120 kr. til 135 kr. og i 2003 til 150 kr.
Da kassebeholdningen efterhånden havde overskredet 100.000 kr fandt bestyrelsen det rimeligt at nedsætte kontingentet. På Generalforsamlingen 2010 blev kontinfentet nedsat til 100 kr per år.
Medlemstallet er stedse dalende. I år 2000 er antallet 320 og i 2010 er det på 250.
VEDTÆGTSÆNDRINGER
I 1996-97 fik vi moderniseret vore vedtægter ved Johan Schwarz-Nielsens hjælp.
I 2008 foretog vi endnu en vedtægtsændring i forbindelse med kommunesammenlægningen.
GENERALFORSAMLINGER
I mange år blev generalforsamlingerne holdt i restaurant KYSTEN, der lå centralt i Smidstrup (der hvor Brugsen nu har parkeringsplads og benzinstation). En nat i det tidlige forår 1997 brændte hele bygningen og blev aldrig genopført. Vi havde derefter mødested i Medborgerhuset i Blistrup, men i de seneste år er vi flyttet til det gamle Rådhus på Vesterbrogade 54 i Gilleleje (ved Pyramiden).
KARTOTEKSSYSTEM
IT-tiden var kommet over os, og daværende bestyrelsesmedlem Jørgen Tornsberg slog til lyd for, at vi skulle have et kartoteks-system til brug for bl.a. kassereren. Han satte sig for at konstruere det, og resultatet blev et velfungerende system, hvor alle veje i området blev nummererede og hvert medlem (parcel) fik sit nummer, der består af vejnummer + husnummer. Det lettede administrationen ved opkrævning af kontingent. Samtidig fik vi regnskabet lagt på computerprogram, atter en lettelse. Medlemmerne blev nu opfordret til at opgive os deres e-mail adresse i den hensigt at vi så kunne sende referater mv. pr. mail og dermed spare porto. Der er stadig lang vej igen, vi har kun fået ca. 70 e-mail adresser.
MEDLEMSHVERVNING
Med det nye system kunne vi gøre en indsats for at søge nye medlemmer. Jørgen Tornsberg udarbejdede en brochure med oplysning om grundejerlavet og opfordring til at melde sig ind. Dette
blev omdelt til alle ikke-medlemmer ved frivillig indsats fra en håndfuld medlemmer, der tog hver sin del af området og gik rundt og puttede i postkasser. Det gav pote – der meldte sig ca. 20 nye medlemmer. Ved en senere lejlighed forsøgte vi igen ved at sætte en annonce i Ugeposten, men det gav 0 resultat.
I 2010 forsøgte vi igen. Ideen var at vi – med Vandværkets velvillige hjælp – lagde en lille brochure ind i Vandværkets udsendelse til deres medlemmer – i alt ca 1100 udsendelser. Brochurerne blev
også lagt hos samtlige ejendomsmæglere i området. Det hjalp, men ikke så meget som vi havde håbet, 15 medlemmer.
TRAFIKFORHOLDENE.
Sognevej
Det stående problem alle årene er trafikken. Vi havde i 1997 klaget over forholdene på Sognevej, hvor vi ønskede at få nedbragt hastigheden til stillevejs-niveau 30 km i timen på grund af den
heftige trafik med biler og knallerter. Kommunen lod opstille fartmålere på vejen, men kunne kun konstatere, at der ikke blev kørt for stærkt. De havde dog målt i et tidsrum, hvor der endnu ikke var ferietrafik, hvilket vi gjorde opmærksom på. Efter endnu en fartmåling, kunne kommunen stadig ikke se, at der var noget problem, så vi kom ikke videre dengang. Beboerne måtte stadig leve med de fræsende knallerter på vejen og blot håbe på, at der ikke skete nogle ulykker. Ikke førend år 2006 får vi en dialog med kommunen (efter nogle heftige perioder med de sædvanlige fartbøller og efterfølgende læserbreve i Ugeposten). Der bevilges 3 bump på Sognevej med tilhørende belysning samt skiltning med fartbegrænsning på 40 km. Men det er faktisk ikke tilstrækkeligt til at hindre de unge i at køre for stærkt, det er i virkeligheden mægtig smart at køre rask over bumpene.
Strandvejen
I 90-erne søgte vi igennem Grundejerforbundet at lægge pres på Frederiksborg amt for at få gjort noget ved trafikproblemerne på Strandvejen. Det var ved at være livsfarligt at færdes her som
cyklist eller som fodgænger. Vejen havde samme bredde som fra tidernes morgen, men trafikken blev stedse tættere og med større færdsel af tunge lastbiler. Fartbegrænsningen var så som så og alt taget i betragtning måtte der gøres noget. Kommunen pressede også på og endelig i 1998 forlød det, at amtet ville opprioritere en udvidelse af Strandvejen med cykelsti og fortov først i det nye
årtusind. I mellemtiden foretog man en midlertidig udbedring af vejkanterne med stabilgrus, men det var ikke holdbart.
I 2001 fik vi en fodgængerovergang ved Brugsen ved Helsingevej, det var da altid noget i forhold til trafiksikkerheden. Men så i 2003 bar vore anstrengelser endelig frugt og en projektering forelå for udvidelsen af Strandvejen. Der blev sat en bevilling på foreløbig 22 mio kr.på budgettet til udførelse i 2005-07. I foråret 2004 lå planerne færdige, og man kunne ved et åbent hus arrangement i Feriekroen på Gilbjerghoved ved selvsyn granske, hvordan amtet havde tænkt sig at udføre udvidelsen af Strandvejen. Det var noget af et chok at se, at der på nordsiden af Strandvejen skulle eksproprieres 6 meter af grundene for at få etableret en cykelsti og en gangsti i begge retninger. Men der var forbavsende få protester imod planerne, og i 2005 startede arbejdet fra Gilleleje-siden. 1. etape gik derfra til Tinkerup. Herfra løb man så ind i en omlægning af vandrør og kloak. Således var der mange problemer undervejs, men ved kommunesammenlægningen i 2007 var man nået til Poppelvej i Smidstrup. Kommunen overtog nu ansvaret for Strandvejen og den sidste etape indtil Stenvej. Det benyttede de sig nu af til at ændre på planerne, således at der ikke blev anlagt en
cykelsti men blot en afstribet 1,25 m bred cykelbane langs fortovet på begge sider samtidig med etablering af 4 parkeringsbåse. Det skulle efter kommunens opfattelse give et bedre bypræg og mulighed for kundeparkering. Vi var langt fra tilfredse med disse planer og følte, at det igen blev livsfarligt at være cyklist i Smidstrup. Men vore protester blev ikke hørt. Vi ankede også over, at det stadig var tilladt at overhale på hele strækningen igennem Smidstrup og ønskede at få fuldt optrukne linier i stedet for de stiplede. Arbejdet med sidste etape sluttede i 2008 ved Sognevej, så
var bevillingen på 37,5 mio kr. opbrugt , og planerne for det sidste lille stykke hen til Stenvej samt krydset ved Helsingevej blev puttet i mølposen til bedre tider. Status i dag er en bred ligeud rettet kørebane (”Smidstrup Racerbane”), der opfordrer til høj hastighed trods bymæssig bebyggelse og dermed skiltning med 5o km i timen. Vi har til stadighed kontakt til kommunen om disse problemer i særdeleshed da der har været nogle ulykker på strækningen.
STRANDEN.
I mange år var det sædvane, at grundejerne ned til kysten fra kommunens strandgrund og mod vest henlagde grenaffald m.v. ned for enden af deres grunde som værn mod havets rasen. Men så fik vi en orkan i årsskiftet 1999-2000, som virkelig tog fat, så at meget af dette grenaffald spredtes langs kysten. Det lukkede op for protester fra andre beboere. Naturklagenævnet kom ind i sagen og kom med et forbud mod henlæggelse af grenaffald langs stranden. Man kan godt sige, at det pyntede på stranden, og det havde jo ikke nogen som helst værdi som beskyttelse, når naturen rigtig tog fat.
SANDFODRING
I 2009 barslede Rågeleje Grundejerforening med en ide om at gøre stranden pænere og bredere ved et projekt de kaldte sandfodring. De sendte en brochure ud til de øvrige grundejerforeninger, og vi omtalte projektet ved vor generalforsamling i 2009. Der var høflig interesse, men ikke mere. Imidlertid lykkedes det Rågeleje at gøre kommunen interesseret. Dog under den forudsætning at
omkostningerne til projektet skulle bæres af grundejerne der bor op til 1 km fra stranden. Det lykkedes ikke at få gjort de omkringliggende kommuner intereserede i projektet, men i Gribskov
Kommune var man blevet tændt, og fast besluttet at fortsætte alene. Smidstrup Strand Grundejerlav er modstander af projektet så længe omkostningerne skal bæres af grundejerne. Efter et par
borgermøder blev projektet stemt ned med 2/3 majoritet.
TRÆFÆLDNING
Et medlem gik engang en tur i området, og han undrede sig over hvor høje og grimme træerne efterhånden var blevet. Desuden var der mange – især – fyrretræer der efterhånden var blevet til fare
ved en storm. Han kontaktede formanden, som igen kontaktede HedeDanmarks afdeling for træfældning i sommerhusområder. Ved generalforsamlingen blev et træfældningsprojekt fremlagt.
Ideen var, at de der var intereseret i at få fældet træer, kunne henvende sig til formanden og et bestyrelsesmedlem og få udleveret en spraydåse til at mærke de træer det skulle fældes.
HedeDanmarke tilbud var væsentligt billigere end hvad træfældning ellers kostede, fordi HedeDanmark fliser træerne op, og sælger dem til et Kraftvarmeværk. Kampagnen blev understøttet
af Vandværket idet brochuren om træfældning blev udsendt sammen med deres årsberetning.
Træfældningsprojekter blev en succes, ialt 65 beboere meldte sig med næsten 600 træer samt et par skove med mindre træer i tusindvis.
HJEMMESIDE
I år 2003 fik vi oprettet en hjemmeside med adressen www.smidstrupstrand.dk , hvor man kan hente alle oplysninger om grundejerlavet, såsom bestyrelsen, referater af bestyrelsesmøder og
generalforsamlinger mv, vedtægter, samt en side til indlæg. Den bog om Grundejerlavets historie der blev fremstillet til 60 års jubilæet er scannet ind og kan læses der. Mange gamle fotos fra
Smidstrup strand er også tilgængelige her. Og – ikke at forglemme – denne beretning, som fortsætter historien. Hjemmesiden forestås af bestyrelsesmedlem Henning Ellesgaard. Medlemmer
der ligger inde med billeder fra Smidstrup Strand opfordres til at kontakte et bestyrelsesmedlem der vil sørge for at de scannes ind og derved bliver til glæde for hele medlemshkredsen.
LOKALPLAN
I år 2006 fik vi atter en gang en ubehagelig overraskelse fra kommunen, der fremlagde en plan for Smidstrups centerområde. Brugsen havde søgt om tilladelse til at udvide deres forretning med et
betragteligt antal kvadratmetre og samtidig anlægge en parkeringsplads med tankstation på naboarealet. Det var ikke populært ( i hvert fald hos sommerhusbeboerne). Trods protester også fra
vandværket blev planen godkendt og det grønne areal blev ændret til en asfaltørken med benzinstandere på midten. Dog har Brugsen foreløbig skrinlagt sine planer om en udvidelse.
Til gengæld kom en plan om byggeri af en ny forretning for dagens lys kort tid derefter, nemlig Fakta, der skulle lægges som nabo til bageren på Strandvejen. De eksisterende bygninger på stedet
blev jævnet med jorden og en stor bygning på 800 m2 + parkeringsplads åbnede i foråret 2009.
SANKT HANS BÅL.
I mange år havde vi i samarbejde med Blistrup Skytte og Idrætsforening et traditionelt arrangement til Sankt Hans med bål, båltale, sang og musik samt lidt forfriskninger – en aften der trak mange mennesker til stranden. Men stedet – kommunens strandgrund – kræver, at der skal søges om tilladelse til afbrænding af bål, og som tiden er gået, er reglerne herfor blevet af en sådan art, at vi fandt, vi ikke mere turde tage ansvaret for bålafbrændingen. Derfor besluttede vi at stoppe med Sankt Hans bål i 2008.
SANDVEJ-SAGEN.
Som omtalt i bogen om Smidstrup Strand Grundejerlav 60 år havde vi i 1978 en sag om en ny grundejer på Koglevej/Sandvej, der ønskede at inddrage Sandvej mellem Koglevej og Sognevej og
lægge vejarealet ind som tillæg til sin grund. Det blev dengang forhindret efter mange skriverier og diskussioner mellem kommunen og grundejerlavets advokat. Kommunen bøjede sig for en massiv protest fra grundejerlavet, da med A. Truels-Christensen som formand og et meget aktivt bestyrelsesmedlem og sekretær Herman Jansen, der havde adresse på Koglevej 19.
I året 2002 gentog sagen sig. En ny grundejer på Koglevej 21, hjørnegrund til Sandvej, ansøgte i kommunen om at indlemme sin del af Sandvej i sin grund. I første omgang vurderede vi ikke
spørgsmålet for noget større problem. Kommunen havde jo én gang afvist det. Men vi skulle blive klogere. Kommunen ville ikke gå ind i sagen uden at det blev fastslået, om vejen var en privatvej
eller en privat fællesvej. Og det skulle afgøres af en domstol. I mellemtiden protesterede adskillige grundejere foruden grundejerlavet, men resultatet blev, at grundejerlavet måtte anlægge sag mod
bemeldte grundejer for at få afklaret, hvad der var ret. Vi havde som advokat Johan SchwarzNielsen, der var søn af en af de rigtig gamle Smidstruppere på Strandlund. Det blev en sag med en kolossal mængde papir og juristeri (kopier af tinglysninger fra Ruder Konges tid bl.a.) Sagen kom også til at berøre Herman Jansen, der i de forløbne år var blevet ejer af ejendommen på hjørnet af
Sandvej/Sognevej. Men denne gang skiftede han side og var helt enig i det formålstjenlige i at få lukket Sandvej. Og de nye ejere var ikke sene til at tage sig selv til rette, de lukkede simpelthen
Sandvej i august 2002 efter at have korresponderet med Vejdirektorat og kommune.
Imidlertid anlagde vi sagen i Helsinge ret, som den 23. juli 2004 gav os ret i, at Sandvej var en privat fællesvej og i den anledning skulle genoprettes. Stor glæde, som desværre kun varede ganske
kort, idet modparten omgående ankede dommen til landsretten.
Der gik så atter en rum tid – med skriverier og retsmøder – førend der forelå en domsafgørelse. Den 21. februar 2006 blev der afsagt dom, som omstødte Helsinge rets afgørelse. Sandvej blev erklæret for en privat vej, som kunne nedlægges.
Vibeke Skovbogaard-Olsen
Al senere historie fremgår af diverse referater mm under Referater/Udsendelser.
God fornøjelse